Haderslev Krisecenter søger frivillige der gerne vil gøre en forskel.

Jobbørs

Er det måske dig, der kan hjælpe os i arbejdet med at få kvinder og deres børn videre til en tryg fremtid uden vold? Har du lyst til at gøre noget for andre? Har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab?

Så kom og vær frivillig på Haderslev Krisecenter

Beliggenhed:

Aabenraavej 28, 6100 Haderslev

Varighed:

Minimum 3 vagter a 4,5 timer pr. måned

Foreningsinfo:

Haderslev Krisecenter er et lille center, hvor voldsramte kvinder og deres medfølgende børn kan søge sikkerhed og tryghed – og hvor de primære opgaver er at yde omsorg og støtte, samt at hjælpe kvinderne videre til et liv uden vold. I vores hus er der plads til i alt 5 familier. Vi modtager kvinder fra hele landet, og vi har ofte kvinder fra forskellige kulturer indskrevet på samme tid. Du vil som frivillig derfor opnå et stort kendskab til andre former for kulturelle problemstillinger og forskellige måder at tackle livets udfordringer på. Frivillige medarbejdere har stor betydning for centeret, for kvinderne og børnene dér og for stedets identitet. Vores frivillige har rig mulighed for stor indflydelse på egen rolle inden for centerets drift og dagligdag. Som frivillig har du mulighed for at bidrage med netop det DU er god til og brænder for – vi vægter værdien af forskelligheder meget højt.

Som frivillig er du en naturlig del af stedets opgaveløsning. Vores frivillige varetager aftenvagter i hverdage, dag- og aftenvagter i weekender og gerne på helligdage.

Kvalifikation:

  • er minimum fyldt 25 år.
  • brænder for at gøre noget for udsatte kvinder og børn.
  • er udadvendt og selvstændig, fleksibel og initiativrig.
  • er rummelig og åben for nye indtryk.
  • byder ind med dine personlige kompetencer i forhold til vores kvinder og børns behov.

Sådan søges:

Skriv eller ring endelig til os.
eller udfyld kontaktformularen til højre.

Kontaktinfo:

Leder Ulla Nord Kristoffersen
Mail: krise@haderslev.dk
Tlf.nr. 74 52 80 25

Send ansøgning